Hvorfor vælge privat pasning?

Hvorfor vælge privat pasning fremfor kommunalt?

Vi tilbyder et pædagogisk alternativ til den kommunale vuggestue, med fokus på færre børn, faste omsorgspersoner og en dagligdag i et hjemligt og ikke institutionaliseret miljø.

Mange forældre oplever i vuggestuerne mangel på uddannet personale, stor udskiftning af voksne og travlhed i de kommunale vuggestuer. Dette kan gøre det svært for nogle børn at opnå trygge og tætte relationer i deres hverdag. Her i pasningsordningen har vi færre børn og faste voksne, så vi kan prioritere nærvær og ro i dagligdagen.

Når i som forælder vælger et privat pasning får i:

  • Som forældre selv 100% indflydelse på hvem der skal passe jeres barn.
  • Mulighed for at sikre jeres barn er sammen med de samme udannede voksne hver dag.
  • Garanti for at barnet ikke skal forholde sig til nye voksne igennem de første år af deres liv.
  • En rigtig god og fast normering.
  • En hverdag hvor vi som pædagoger ikke er underlagt krav om lærerplaner og dokumentation, således at alt tid er prioriteret til børnene.
  • En hverdag hvor der er større rum til spontanitet og hensynstagen til de enkelte børn. Vi skal ikke tage hensyn til andre stuer eller planlægge efter sygdom i en institution.

Denne pasningsform er for familier, som ønsker et alternativ til vuggestue og som prioriterer ro, nærvær og faste relationer i barnets hverdag.

Find os på facebook