I forhold til sygdom, så følger vi sundhedsstyrelsens vejledning: “Smitsomme sygdomme hos børn og unge“. Er i, i tvivl om noget kan i altid henvende jer til os eller slå op i vejledningen. Som vejledningen beskriver er sygdom hos børn ikke altid enkel. Det kan til tider være svært, at vurdere og er i nogle tilfælde et skøn om barnet er rask eller ej. Her forholder vi os som hovedregel til dette:
“Det kan specielt for børns vedkommende af og til være svært at afgøre, om de er syge eller raske, og ofte må man foretage et skøn. Barnet er rask, når det er feberfrit, og almentilstanden er upåvirket. Barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig omsorg og pasning. Barnet skal fx kunne lege ude og tage med på udflugt.” Det er vigtigt, at huske på at børnene ikke nødvendigvis behøver, at have feber for at være syge.
Er et barns almentilstand påvirket, så er det vores erfaring, at det ofte kræver at der er en voksen til barnet – for at det kan fungere i pasning. Et sygt eller småsløjt barn kræver meget omsorg. Dette er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt over for de andre børn eller overfor den voksen, som står tilbage med resten af børnegruppen.Vi oplever at når vi modtager stærkt forkølede og hostende børn, at det hurtigt smitter. En virus rammer ikke alle børn ens og nogle af børnene får følgesygdomme som halsbetændelse, mellemørebetændelse, bihulebetændelse m.v.
Påvirket almen tilstand kategoriseres som mat, pylret, uroligt eller grædende.
I kender jeres børn bedst. Så er i, i tvivl om jeres barn er frisk og rask – så er det, det højst sandsynligt ikke.
Ved tvivl om sygdom bedes i venligst kontakte os telefonisk eller skriftligt fremfor at møde op med et potientielt sygt barn. Vi er til for at i, som forældre, kan passe jeres arbejde og studier. Og det er vores ønske at gøre dette mest muligt. Samtidig er vores vigtigste kerneopgave børnene og deres trivsel. Og vi kan kun modtage friske og raske børn.
Som tidligere skrevet, så er det for at passe på det enkelte barn, dets venner og os selv.
Hånd- fod og mundsyge: Børnene kan komme i pasning når sårene er tørret fuldstændig ud. Denne børnesygdom kan også ramme voksne, så vær opmærksom på god hygiejne.
Skoldkopper: Børnene er smittefrie når skorperne er tørret helt ud.
Lussingesyge: Børnene kan komme når deres almentilstand er upåvirket og de er feberfri. Det er dog vigtigt, at give hurtig besked om denne sygdom – da der kan være gravide mødre i ordningen.
Øjenbetændelse: Når barnet har været i behandling i mindst to døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand.
Når børnene er syge vil vi selvfølgelig meget gerne have besked. Men vi vil også meget gerne have besked når de kommer tilbage. På denne måde kan vi bedst muligt planlægge vores dag. Hvis jeres barn er syg, bedes i give besked inden kl. 8.00.
Er vi, som voksne, selv blevet syge eller har barn syg, så bestræber vi os på at give besked ingen kl. 7.00. Er vi syge, så skal i selv sørge for pasning til jeres barn. Vi må kun passe de børn, som vi har på kontrakt – så vi kan ikke agere vikarer for hinanden. Vi giver hurtigst muligt besked om raskmeldning.